For tiden er det moderne at lave en flot og dekorativ fotovæg i stuen eller entreen / hallen. Det kan være en familie-billedvæg med de bedste pletskud, eller du kan bruge feriebilleder og andre minder.
Inspiration til en fotovæg
Laver I en fotovæg, er der nogle ting, I er nødt til at tage hensyn til. Først skal I finde ud af, hvor den skal hænge henne. Skal det være i stuen, eventuelt en billedvæg over sofaen? Eller til børneværelset eller ved spisebordet i køkkenet, så i kan sidde og kigge på den når i spiser?
Nu skal I beslutte, hvor meget plads I vil bruge. En fotovæg bliver bedst, hvis der er luft. Både mellem billederne og til resten af rummet og møblerne. Så kommer billederne til deres ret, og hele fotovæggen ser ikke så klemt ud.
Til sidst kommer det allervigtigste – nemlig at vælge de billeder, jeres fotovæg skal bestå af. I kan enten tage udgangspunkt i jeres egne billeder, eller I kan gå i gang med at tage nogle nye, hvis I ønsker bestemte motiver.
Billedvæg med fødselstavler
En fotovæg behøver ikke bestå af mange, små billeder. Man kan også vælge få og så lidt større plakater. Ønsker I at vise hvem der bor i jeres hjem, kan I enten tilføje jeres personlige fødselstavler til fotovæggen eller lade billedvæggen bestå kun af dem.
I kan vælge hver jeres favorit fødselstavle, eller i kan blive enige om en model, så billedvæggen fremstår mere rolig. I kan også vælge et farvetema, således at de skal være sort/hvide, røde, blå osv.
Hvis i laver jeres projekt med de store fødselstavler, så ser det rigtig flot ud, hvis kanterne på rammerne flugter med hinanden.
Idéer til fotovæggen
Tegn et udkast af jeres fotovæg. Det er en god start at have en idé om, hvordan billederne skal hænge i forhold til hinanden, og hvilken størrelse de skal have, Nogle laver en fotovæg, hvor alle billederne har samme størrelse og samme billedramme. Andre mikser både rammer og størrelser.
Skab en rød tråd i billedvæggen, så helhedsindtrykket ikke bliver alt for rodet at se på. Det kan I f.eks. gøre ved at have billeder i samme stil, samme farver osv.
Men husk på at det er jeres personlige billedvæg, så i skal selvfølgelig gøre, som I vil.